Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

“Små stemmer når himlen” - en koncert for hele familien

MAJ
24

“Små stemmer når himlen” - en koncert for hele familien


Fredag d. 24. maj 2019, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Skærbæk Kirke
Maja Morthorst m.fl.

Små stemmer når himlen

I Skærbæk Kirke er det alt andet end kedeligt at synge i børnekor. Til årets forårskoncert bliver børnekoret akkompagneret af fem professionelle rytmiske musikere.

Skærbæk Kirkes børnekor, under ledelse af organist Linda Roager, fremfører sange fra nodebogen: “Små stemmer når himlen” til årets forårskoncert i kirken. De får hjælp af fem professionelle rytmiske musikere, som alle er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium. Det bliver en familievenlig eftermiddagskoncert med god musik og dejligt indhold.

“Jeg manglede nogle gode rytmiske sange til mit børnekor i kirken, og da jeg ikke fandt, hvad jeg søgte, måtte jeg selv i gang”, siger musikstuderende Maja Morthorst, som i efteråret udgav nodebogen: “Små stemmer når himlen” på forlaget Dansk Sang.

Maja forklarer, at hun ønskede at skrive rytmiske korsange, som mere ligner de sange, som børnene hører i radioen i dag, frem for klassiske korsatser og salmer, som vi ellers ofte kender fra kirkekorenes repertoire. Derudover var det også vigtigt for hende, at sangene havde enkle og letforståelige tekster med et kirkeligt indhold. Det blev til syv nye sange, som omhandler kirkeårets gang på forskellige måder. Fra advent til påske og også en ny gospeludgave af bønnen Fadervor.

Koncerten foregår i Skærbæk Kirke den 24. Maj 2019 kl. 16.00. Alle er velkomne.